Yoyo-kuren | Sådan taber du dig

På Yoyo-kuren.dk kan du læse om Yoyo-kuren. Efter at have prøvet adskillige kure og læst en masse om madens biologi, slog det mig at jeg kunne lave en ultimative slankekur, ved at tage de mest effektive elementer fra diverse yoyo-kure. Hov hov, men er de dersens yoyo-kure ikke både usunde og dumme? Nej den myte vil jeg gerne aflive. Og det kommer jeg til at uddybe længere nede på siden.

Så velkommen til yoyo-kuren | En effektiv kur, som nem at gå til og som du selv kan bestemme om skal være en permanent livsstil. Vi kommer nemlig også lidt ind på hvordan du håndterer en kur en travlt hverdag og hvordan du skaber permanente adfærdsændringer, hvis det er det du ønsker.

 

1. Derfor virker yoyo-kure

Yo-yo-kure er en betegnelse for en slankekur, der får vægten ned, men samtidig er uholdbar, idet at man blot tager vægten på igen efterfølgende. Dvs. at ordet har en udpræget negativ klang. Der hersker generelt en udbredt holdning om at yoyo-kure er noget dårligt. Men lad os nu lige prøve at skille tingene lidt ad og se mere nøgternt på situationen. For der fordele og ulemper ved at her i livet. Og det gælder også yoyo-kuren.

Hvis vi kigger på den bagvedliggende årsag til, hvorfor man går på kur, så skyldes det at man har en ubalance i sin livsstil, som giver en vægtøgning over tid. Det kan være at kiloerne langsomt sniger sig på over årene, mens de for andre kommer mere aggressivt. Men fælles er at man kontinuerlig har en vægtøgning. De kloge orakler vil helt sikkert tale fordummende om de gængse kure. Istedet skal du lægge dit liv om og lave en såkaldt livstilsændring. Men helt ærligt – hvor mange kender du som er lykkes med at forcere en livstilsændring ind? Alternativet til en hardcore livstilsændring er for mange menneske at følge en af de mange slankekure, som findes, og der er rigeligt at vælge imellem. Sjovt nok, så påpeger alle slankekurene at de IKKE er kure, men livsstilsændringer. Så ingen at slankekurene ønsker at være kure. Men det er de 🙂

Lad os lige forholde os til det 3. alternativ, som langt de fleste vælger. Mange skræmmes af yoyo-kurene og vælger det værst tænkelige. Nemlig ikke at gøre noget. Hvis du vælger at gøre intet, så vil du i den periode du gør dette, blive ved at tage på. Lad os sige du tager 300 gram på om ugen. Efter. 10 uger, vil du have taget 3 kg på.  Men hvad nu hvis du istedet havde været på kur i de 10 uger og smidt 5 kg.? Forskellen er 8 kg. Og ja så er det at mange tager kiloerne på igen. De 8 kg. vil efter fx 25 uger blive forvandlet til en status Que og så begynder du enten forfra eller tager yderligere kilo på. Er det et sundt princip? Nej ideologisk set ikke. Men alternativet er at du have taget 300 gram på om ugen i 35 uger = av av av. Så set ud fra den betragtning er yoyo-kuren et suverænt valgt om at tage kontrollen over dit liv, vægt og sundhed. Og i de 10 uger du spiser kalkun, salat og træner kardiotræning, så har du foræret din krop en masse sundhed. Så at sige at yoyo-kure kategorisk kun er usunde er decideret forkert.

Alene i ordet kur, så ligger der rent sprogligt en periodisk begrænsning. Ingen er jo på evighedskur, så alle slankekure er yoyo-kure.

Kroppen er faktisk bygge til at svinge i vægt. Den bruge vægten til at regulere ift. flere forskellige faktorer, såsom varme, kulde, madindtagt, væskeindtag, sygdom og diverse biologisk swings. Derfor er det helt naturligt at din vægt svinger. Men spørgsmålet er blot om den svinger efter din taktstok eller om det er ‘halen der logrer med hunden’. Når du skal lære at cope din vægt – dvs. at håndtere den og arbejde med den i med og modgang, så skal du være opmærksom på de stadier.

Du kan tabe dig, øge din vægt og være i balance. Som bodybuilder er det helt naturligt at arbejde med din vægt og typisk snakker de om Cuts and Stacks. Under cuts får de for lidt kalorier og formålet er smide fedt. Her er de opmærksomme på at få nok protein, så de ikke taber muskelmasse. I denne periode kan de ikke træne lige så hårdt som de normalt kan, da den lave mængde kalorier tærer på energien. Under stacks, bygger de kroppen op og har en stort indtag af proteiner og kalorier, samt kulhydrater før og efter træning. Her kan de træne ekstra hårdt og kroppen suger ‘byggesten’ til sig efter cuts-periode, hvor den har været i underskud. Efter en periode med stacks, så har de fået bygget en masse muskler, men desværre også noget fedt. Så er det tid til cuts igen i en periode. Og så bliver de ved. Så selv de professionelle bodybuildere bruger yoyo-kuren.

Hvis vi vender tilbage til den sidste tilstand, nemlig balance, hvor vægten er næsten uændret over tid. Denne tilstand lyder dejlig enkelt, men kræver at du mange gange dagligt evaluerer på dit madindtag og aktivitetsniveau for at vurdere om dagen har været i balance. Det er krævende for din mentalitet at være konstant på. Det kan du klare i en periode, men det slider for meget i længden. At være i cuts, er også krævende, men her er din viljestyrke også på prøve – og det kan man heller ikke blive ved med.

Stacks er derimod dejligt. Hvis du ikke er bodybuilder, så er det nemlig frikvarter du kan give din krop og sind, så du total ubekymret kan spise, hvad du vil. Det er dejligt i julen, på ferier og under sygdom.

Så for at være blive en yoyo-mester, så skal du meste alle 3 faser. Du skal være hård og realistisk med din cuts. Du skal forlænge din faser, hvor du er i balance og du skal forkorte/damage controlle dine stacks perioder. Alt dette skal du henover året evaluere og planlægge.  Du skal ikke planlægge det helt i bund, for det handler også om at lytte til kroppen og dit sind (mentalitet og viljestyrke). Vi kommer ind på de 3 yoyo-faser og deres strategier senere.

Summa summarum, så er det ikke unormalt, at mange tager 1 kilo på om måneden når de lever som gerne vil.  Men de er også på kur i 3 måneder hvert år, hvor de smider 7 kg – Netto giver det en vægtøgning på 2 kg per år. Efter 10 år, så står de med 20 kg ekstra i bagagen. Hvor kom de lige fra?, jeg har jo været på kur on/off i 10 år? JA – og kurene har også virket, men du har ikke holdt dem længe nok. Så må du istedet gå på kur i 4 måneder, så dit netto bliver -1 kg – derved kan du smide 10 kg på 10 år. Ikke meget måske, men husk, at de over de 10 år ialt har smidt 70 kg via slankekur.

 

Hvorfor er yoyo-kure, så udskældte?

At køre din vægt op og ned er ikke unormalt. Men bliver din yoyo-længde fx 15 kg, så er det mange kilo, som din krop skal svinge med. Det er opslidende på din krop, mentalitet og viljestyrke at smide så mange kilo. Når man først har taget nogle fedtceller på, så husker kroppen dem. OG det betyder at du nemmere tager dem på igen. Dine hormonbalancer kan også blive påvirket af slankekure igen og igen. Og ja dit humør kan også tage et dyk under en slankekur. Når din kur er slut, så eksploderer din forbrænding og du tager nemt 5 kg på igen, hvoraf de 3 kg blot er væske, men alligevel.

Kan man leve uden yoyo-vægt? Nej ingen kan leve med en total uændret vægt. Men optimalt, så svinger din vægt kun med 1-2 kilo og du skal ikke leve med ubalance og de hårde periode med vægttab. Men kunsten er for mange at arbejde med damage control når kuren slutter.

Hvad går yoyo-kuren ud på?

Evolutionen

Lad os lige tage den fra begyndelsen. Der er en årsag til at stenalderkost virker. Vores kroppe er nemlig ikke fulgt med den hastige udvikling, som vores madvaner og de seneste 100 års industrialisering har medført ved vores spisevaner. Kroppen tilpasser sig langsomt til nye miljøer. Her er både tale om selve maden, men også tilberedningsformen. Vores krop er ikke gearet til al den forarbejdede mad. Den er heller ikke vant til at stor variant i mad. Den er heller ikke vant til at mad altid kommer i lind strøm og aldrig er en mangelvare. Den er heller ikke vant til moderne tilberedningsformer. Den er SLET ikke gearet til udvundet mad, som mel, sukker og salt.

Vores biologiske arv hænger stadig i fortiden. Men vi er ikke helt tilbage til stenalderen. Vi sidder evolutionær fast et sted i enten vikingetiden eller perioden før middelalderen slutter. Dvs. at vi delvist lært at dyrke mad og vi kontroller ilden. Men vi har ikke strøm, køleskabe, frysere og andre opbevaringsfaciliteter. Mad blev spist indenfor få dage efter det var høstet eller fanget. For mange var mad ikke en selvfølge. Var man boende i mindre gruppe eller sågar alene, så var man hele tiden tvunget til at skaffe føde og kræsenhed var ikke en mulighed. At spise rester dagen efter var en selvfølge. Man havde ikke et job – alle havde nemlig det samme job – nemlig at skaffe mad. Frem mod middelalderen bliver det mere og mere struktureret, organiseret, markerne dyrket, bønder vinder frem og dyreavl opdages. Der opstår markeder og markedspladser og til sidst butikker. Folk begynder at handle mere og mere og man behøver ikke at skaffe alt selv. Flere for mere og mere det som minder om et moderne job, så de får penge de kan bruge på at købe mad. Vi går langsomt fra overlevelsessamfund til mangelsamfundet, der faktisk først sluttede et sted i 1960’erne for danmarks vedkommende.

Så skal vi summe det op, så er det optimale set fra et evolutionært synspunkt følgende:

Spis enkelt mad – dvs. også kedeligt.

Spis rå mad, og mindre grad stegt. Kogt mad er ok når det er kød. Spis gerne kartofler og ris, men pasta, sukker, brød og andet bearbejdet mad er no-go. Hvis man i gamle dage fandt en busk med mad, fx blåbær, så spiste man blåbær morgen, middag, aften flere dage i træk. Hvis man fangede en hjort, så spiste man hjort 3 dage i træk. Når man hev gulerødderne op af jorden, så spiste man gulerødder en hel måned, indtil der ikke var flere. Ergo skal du spise det samme mad flere dage i træk. Spise simpelt. OG så skal du arbejde med dine vitaminer og kosttilskud. Blåbær i hobetal giver stor skud vitaminer. Du skal derfor have såkaldte megadoser, som har været meget omtalte de senere år. Det vender vi tilbage til. Men der er også en anden vigtig faktor – nemlig indvolde.  Dem spiser vi så sjældent at mange mangler de næringsstoffer der er i indmad.

Med til oldtidskost var mangel på mad. Dvs. faste, som det populært kaldes. Din krop er gearet til at mangle mad. Det er naturligt for den. Hvis den altid faster, så kører du din krop på en ikke evolutionær optimal møde.  At faste fra 19-07  er en mulighed for nogen. Andre kan godt lide aftensnacks og kan til gengæld godt undvære mad frem til frokost.

 

Din geografiske DNA opland, definerer om du skal spise får, ananas, sæl, bøffel eller ris.

Reklame: Dagens.dk

yoyo-kure

Skift mellem kure er godt og sundt. Ja man godt løbe lidt sur i den samme kur efter 7 uger. I Danmark er der en klar tendens til at en kur varer i 7 uger, hvis man er motiveret. Det er edderskisme ikke længe. Især, hvis man falder tilbage i stacks med 100 km/t. Så en måde at øge din motivation og samtidig slide mindre på din viljestyrke er at skifte mellem kure. Fx 4 uger på LCHF, så 2 uger med faste, så en Lene Hansson kur i 1 uge, så Atkins i 3 uger, så 2 måneder med kalorietælling. På denne måde, får du ikke de stærke craving til bestemte fødevarer, da du belaster din viljestyrke på forskellige måder. Det svarer til at hvis du er med i Robinson ekspeditionen og skal stå planken, hvor du skal stå på en smal planke længst muligt. Vil du helst stå i samme fastlåste position eller skifte ben undervejs og stå lidt på hæl, så forfod og gå lidt ned i knæ osv. På denne måde fordeler du belastninger over større trykzoner og du undgår at syre til, at gå i krampe eller at dine ben sover. Overfør til slankekure, så giver det altså god mening at rotere mellem flere kure. Men minimum 1 uge ad gangen. De fleste kure er bygge op i moduller af uger, fx 4hr body, Kalorietælling, 5:2 kuren osv.

 

VEDLIGEHOLDELSESFASEN:

Du har nu smidt X kg. Og nu plejer du at falde langsomt men sikkert tilbage på gamle vaner. Og så sniger kiloerne sig tilbage. Og kroppen kan huske fedtcellerne, så du nemmere tager dem på. Men istedet for at du tager dem på 3 mdr. så lad os beslutte det skal tage 6 mdr. Det kan med nogle få enkle huskeregler godt lade sig gøre.

Her er nogle af mine favoritter:

  • Køb måltidskasser fra fx netnemt og du tvinges til at spise sund mad. Her kan du se en liste over alle måltidskasser
  • Spise ikke efter kl. 19
  • Spring morgenmaden over
  • undgå sukker og sukkerholdige madvarer en hel dag.
  • Undgå kulhydrater en hel dag.
  • Tag en kun-salatdag
  • Beslut dig for at tage en træningsuge, hvor du træner 4 gange 1 time.
  • Efter fyraften og aftensmaden må du kun drikke danskvand
  • Brug iskurs-tricket
  • Tag kosttilskud som dræner dit fedt

Kombiner og ud udvælg en eller helst flere at disse hver dag/uge og så kan du leve dejligt og samtidig holde vægten.

 

 

Kosttilskud

Anbefalet daglig dosis, er faktisk en minimumsdosis for ikke at komme i underskud. Hvorfor ikke angive anbefalet daglig dosis, ud fra en optimal tankegang?

Hvornår er vi i underskud af vitaminer, mineraler og andre ernæringsstoffer? Hvis vi ikke spiser C-vitamin en hel dag, er vi så i underskud denne dag? Og er det negativt?

Når vi snakker om kosttilskud, så hører vi tit at ‘de kloge’ siger at vi ikke behøver vitaminpiller. Og det er også ganske korrekt. Vi behøver det ikke. Som i behov – ikke som i optimal. Desværre er dagsdosis for vitaminer og mineraler angivet i behov for ikke at blive underernæret. Mange danskere spiser langt fra alsidigt nok de enkelte dage til at det er optimalt. Men henover ugen, så får man spise alsidigt nok til at man får rigelige mængder, så man ikke bliver underernæret. Så er der altid nogle få undtagelser i unge håndværkertyper og redbull-prinsesser, der lever så uregelmæssigt og uhensigsmæssigt at de får symptomer på diverse former for underernæring. Hver vitamin og mineral har sine egne mangelsymptomer.  Men man skal langt ud før det kommer, så at du ikke oplever mangelsymptomer er ikke et succesparameter.  Der er nemlig en lang række symptomer på at du ikke er optimalt ernæret. Fx. mavekneb, hovedpine, svimmelhed, rød knopper, vandvorter, porøse negle, hårtab, lav energi, svingende humør, vægtsving, migræne, synsforstyrrelser, oppustethed, dårlig søvn, stress. Generelt dårlig performance fysisk og mentalt.  For ikke at blive forvirret, så skal vi opdele ernæring i kort og lang bane. Lang bane er over flere år, mens kort bane er dagligt/ugeligt. Og vi skulle jo helst have de godt hver dag. Dagens gennemsnitsdansker er oftest acceptabelt ernæret, men har enkelte dage i ugen med underernæring på enkelte vitaminområder. Der er ikke optimalt. På den lange bane er gennemsnitsdanskeren acceptabelt ernæret og multivitaminer er derfor ikke nødvendig, jf en gennemsnitsbetragtning. Du har altså ikke behov for multivitaminer for at undergå underernæring på den lange bane. MEN det har du på den korte bane:

Træning

 

Vaner og permanente kosttilskud

1 armbøjning per dag? hvad med 2?

Maden

Skal det være nemt, så kan du blot bestille en måltidskasse på online-supermarkeder.dk. De fleste udbydere har en slankekasse. Så giver kur og madlavning lidt sig selv. Det kan være godt i vedligeholdelsesfasen efter en kur. Så kan du lave en regel om, at du må få 10 chips, 1 lakridspibe og nogle nødder til aftenskaffen og så er du i nogenlunde balance og får skøn mad og dagligt hygge til din søde tand.